Vælg dit nye sengebord

vælg dit nye sengebord

Når du vil finde dig et passende sengebord, må du først finde ud af, hvilke behov bordet skal opfylde. Skal der for eksempel være en skuffe med plads til en bog, et par læsebriller, en pakke lommetørklæder eller andet, du måtte få brug for, eller skal der blot være plads til en mobiltelefon. Når du ved, hvad du har brug for af et sengebord, så er det derefter bare at gå på jagt efter et, der falder i din smag, og som passer til den stil du ønsker for dit soveværelse.

Skal sengebordet være nyt?

Hvis du ønsker at købe et spritnyt sengebord, så kan du enten vælge et super smart designermøbel i et tidløst design, der signalerer stil, økonomisk overskud og lækkerhed, og som dine venner med garanti vil beundre. Du kan også vælge den helt billige løsning med et sengebord fra et byggemarked, IKEA eller lignende. Der får du et sengebord til en god pris, og det opfylder de behov, der end måtte være for det. Det er praktisk, billigt og kan skiftes ud, så snart du ønsker dig et nyt. Der er mange producenter, og dermed rigtig mange borde at vælge mellem, når du skal finde dig et nyt sengebord.

Vælg et genbrugssengebord

Ønsker du dig i stedet et helt unikt sengebord, som samtidig er med et bæredygtigt udgangspunkt, så er det oplagt at finde et bord, som andre har haft før. Det kan du finde på et loppemarked, på dba, i antikbutikker og så videre. Et godt sted at lede efter et genbrugsbord er for eksempel på sengebord.dk, hvor du kan se et overblik over brugte møbler, som er til salg i dit område. Ved at vælge et brugt bord, får du både noget, som ganske få eller ingen andre har, samtidig med at du vælger bæredygtigt, da der ikke bruges ressourcer på at producere et nyt møbel. Det kan gøre glæden over sengebordet endnu større, hvis man er den miljøbevidste type. Ved de gamle møbler, er der også ofte lagt håndværkertimer i at lave dem, hvorimod de nye primært laves på fabrikker. Derved får du tilmed en god og solid kvalitet på dit sengebord.

Det rette materiale

Du skal endvidere beslutte dig for, hvilket materiale du ønsker dit nye sengebord i. Skal det være fremstillet af træ, stål, glas, plastik eller noget helt fjerde? Det kommer an på din smag, samt hvilken stil du gerne vil have, eller i forvejen har, i dit soveværelse. Vælg gerne et materiale, som passer til din seng eller dit klædeskab for at skabe god sammenhæng i rummet. Har du for eksempel i forvejen et klædeskab i stål, vil det være oplagt også at vælge et sengebord i stål. Det vil se godt ud og fremstå meget gennemtænkt. Er dine andre møbler fremstillet i træ, så vælg en type træ i samme farve, som de andre møbler har, således at det ikke ser for rodet ud, med flere forskellige farver træ i samme rum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *