Kostumer, eventyr og fantasi. Det er noget de fleste forbinder med børn og børnelege. Men en sjælden gang imellem bliver man, selv som voksen, inviteret med til at lege med sine venner i fuld udklædning. Det synes de fleste af os nu faktisk er mægtigt underholdende. Temafester, specielt dem der inspirerer til at finde de gode kostumer frem, hitter næsten altid. Her er ideen til din næste fest. Temaet er cowboy og indianer, og det lyder allerede som en vild og vanvittig fest.
Sådan klæder du dig ud
Temaet cowboy og indianer åbner for en masse spændende muligheder, når det kommer til valg af kostumer og sjove rekvisitter. Cowboy kostumet kræver ikke det helt store, hverken for mænd eller kvinder. De fleste har en skjorte og et par jeans og måske endda en cowboyhat eller et bandana tørklæde. De tunge støvler er et must, men de er heldigvis nemme at låne sig til, hvis man ikke selv har et par. Cowgirls kan være både søde, sjove eller sexede, og der er frit valg på alle hylder mellem bukser og kjoler. På nettet findes der en masse fine kostumer og tilhørende hatte, skydere, sherifstjerner og løse sporer til støvlerne!
Indianer kostumet kræver lidt mere kreativ tænkning, hvis man selv vil lave det. Det er jo de færreste, der går rundt klædt bare tilnærmelsesvis som en indianer i dag. Måske der er en enkelt eller to, som kan finde et par støvler eller hjemmesko, der ligner noget brugbart, men ellers skal man nok en tur i kostumeshoppen. Til gengæld kan det være pigerne kan finde passende smykker frem, eller ved hvordan man fletter håret som en rigtig indianer. Med en lille portion selvironi kan drengene også snildt troppe op i kvindeligt indianertøj. Indianerne kalder det at være ”two-spirited” og den er god nok – det er en ting!
Sådan sætter du stemningen
Der er næsten ingen grænser for alt det sjove man kan pynte med til cowboy og indianer festen. Uanset om festen er inde eller ude, så få fat i en lille halmballe eller to til hjørnet og strø lidt halm på gulvet til lige at sætte stemningen. Hvis nogen har hest eller bor tæt ved en gård, så se om det er muligt at låne en saddel og seletøj bare til dekoration. Lav svingdøre i pap og prøv at se, hvad der ellers kan anskaffes af hestesko, reb og kaktusplanter til bordene. Pynt også gerne op med hjemmelavede wanted plakater eller brug dem som bordkort!
Indianerne skal selvfølgelig også have plads. Måske der er råd til et rigtig indianertelt, ellers kan man sagtens selv lave et, hvis man er en smule kreativ. Derudover kan der deles fredspiber rundt omkring bålet og høvdingehatten skal selvfølgelig også være at finde, måske endda på hovedet er værten selv. Med til temafesten hører selvfølgelig også sange og lege i bedste westernstil. Der er en masse inspiration at hente online, så det er bare at komme i gang, og kigge efter de allerbedste ideer.