Skift a-kasse i takt med du bliver forfremmet

kontorchef

Det er fedt at blive forfremmet og rykke opad på karrierestigen. Det er fedt at få mere i løn, mere ansvar, sjovere arbejdsopgaver. Og vi ændrer os også når vi bliver forfremmet – begynder at gå i pænere, mere lederagtigt tøj, køber måske en ny bil, får dyrere ting i hjemmet. Arbejder mere og bliver mere travle.

Men én ting ændrer sig sjældent, og det er synd, for det er faktisk en af de ting der har mest brug for at ændre sig. Vi snakker selvfølgelig her om a-kasser, hvor mange bare stadig har den de valgte dengang de blev færdige med at studere.

Hvorfor er det vigtigt hvilken a-kasse man har?

A-kasserne er sat i verden for to ting. Den første ting er at udbetale dagpenge (og evt. lønsikring hvis man har betalt til det) hvis du er uden arbejde. Den anden er at hjælpe dig til at finde et nyt arbejde.

Den første ting kan enhver a-kasse finde ud af, det er bare at sætte en bankoverførsel op (selv om man nogle gange skulle tro på administrationen i a-kasserne at det er meget kompliceret). Så hvis det kun var det der skulle til kunne du bare gå ind på siden her, finde den billigste a-kasse på listen og så vælge den. Så ville der ikke være meget konkurrence.

Men der er som sagt mere til det end bare at udbetale penge. A-kassen hjælper nemlig også med at finde et nyt job. Det sker på flere måder, f.eks. ved netværksarrangementer, ved opkvalificering ved hjælp af kurser og ved hjælp til f.eks. udarbejdelse af CV’er og ansøgninger.

Hvis nu du er leder

Lad os sige at du er blevet forfremmet til mellemleder et eller andet sted i en virksomhed, men har glemt at skifte a-kasse til én der er beregnet ledere, som f.eks. lederne.dk. Nu sker det uheldige så at du bliver afskediget, så nu går du hen til a-kassen for at høre hvad de kan hjælpe dig med.

Men de er jo målrettet dem der er på et andet sted i deres karriere, så de kurser de holder handler mest om hvordan man får sit CV til at virke flot selv om man ikke har så meget på det, og om hvordan man skriver den gode ansøgning. Det er ikke rigtig noget du har brug for, så du ender med at have betalt til en a-kasse der ikke rigtig kan tilbyde dig andet end at udbetale dine dagpenge. Ikke den fedeste situation at stå i.

Hvad kan man gøre

Det du skal sørge for at gøre allerede nu mens du er i arbejde er at gå ind at læse om de forskellige a-kasser og finde ud af hvilken en af dem der kan tilbyde dig mest hvis nu du skulle stå uden job. Du kan f.eks. læse om lederne her, og hurtigt se at den er perfekt hvis man er mellemleder et sted.

Og lad nu være med at hoppe i den fælde hvor man ikke gider tænke på det fordi man tænker man aldrig bliver fyret. Det er svært at spå om fremtiden, og man kan aldrig vide hvad der sker, så det gælder om at være på den sikre side.

Når du så har læst om de forskellige a-kasser og har fundet den du synes der passer til dig er det bare om at melde sig ind – her sørger den nye a-kasse som regel for al papirarbejdet, så det er bare om at få sagt man gerne vil og så ordner de resten, så det er jo lige til at overskue.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *