Der er ting du køber, fordi de er på mode og så er der dem, du finder frem igen og igen, når du ikke ved, hvad ellers du skal vælge. De tre ting kan matches på kryds og tværs og bruges sammen med alt det andet på hylder og bøjler.
Med tre gode basisting i din garderobe kan du bygge en lækker og alsidig stil op, hvor det hele kan bruges sammen og du altid kan matche det med de nyeste trends og modediller. Læs med herunder og find ud af, hvilke tre ting du altid bør have i garderoben.
- Jeans – vælg de rette
Der er altid det ene par jeans der bare altid passer og får dig til at føle dig som en million, lige meget, hvad de sættes sammen med.
Det handler om at vælge et par, der har en god pasform, en lækker farve og den helt rigtige længde. Det handler ikke om, hvorvidt de har enten høj eller lav talje – fordi det er moderne, men fordi det er dem, der er bedst at have på.
Måske har du allerede sådan et par bukser i garderoben ellers er det nu, du skal ud og finde dem. Vælg et par, der fremhæver dine fordele og trækker opmærksomheden væk fra de steder du er træt af.
- Jakke – mulighederne er mange
Det er ikke så vigtigt, om det er en lækker blazer eller om det er en rå ruskindsjakke, bare du elsker at have den på. Med den helt rigtige jakke kan du enten dresse dine jeans op eller din sommerkjole ned.
Har du en lækker, figursyet blazer i din garderobe kan du bruge den med dine yndlingsjeans eller sammen med en let nederdel og en lækker top.
Har du på den anden side en fantastisk læder eller ruskindsjakke, så er der endnu flere muligheder. Sammen med en let sommerkjole og et par skønne, lidt grove boots har du det perfekte hverdagslook, der hurtigt kan blive enhver fest værdig, hvis du sætter håret op og skifter til et par elegante stilletter.
- Top – hvad er du til?
I øjeblikket er det de løse T-shirts med skønne prints, der er moderne, men det bliver det ikke ved med at være. For at holde det helt enkelt og klassisk i din garderobe bør du vælge en helt simpel og ensfarvet top med korte ærmer. Hvad enten du er til de stramme eller de løse, så find en model du føler dig godt tilpas i og som kan bruges sammen med både jeans, nederdel og under en jakke. På den måde kan du altid vende tilbage til det du ved du føler dig tilpas i.
Brug de tre dele sammen eller hver for sig, alt efter ,hvad du er i humør til og som passer til lejligheden. Brug lækre accessories til at pifte det op og mix det med de andre ting du har i garderoben, men ved, at du altid har noget at tage på, når alt andet svigter. Læs meget mere om mode på www.trenden.dk