Det der med løbetid er en rigtig god ting at måle. I virkeligheden gør det jo ikke rigtig noget, for det er jo ikke fordi du skal ud at løbe om kap med nogen eller være med i en eller anden form for konkurrence. Men alligevel er det at måle sin løbetid rigtig godt, for det viser hvordan man forbedrer sig, og det giver en eller anden form for mål at løbe efter – ellers kommer man nemt til bare at løbehygge lidt rundt, og så kommer man ikke i så god form som man kunne. Derfor får du her 3 gode måder hvorpå du kan forbedre din løbetid, nemt og simpelt
Løb til musik
Der er lavet tests der viser at du kan løbe op til 20% hurtigere, bare ved at løbe til musik, og selv om du ikke skulle komme helt derop vil det med garanti forbedre din løbetid hvis du sætter lidt musik i ørerne. Det kræver at du har en eller anden form for smartphone, f.eks. en iPhone. Så skal du have noget den kan sidde fast i mens du løber, her er et iPhone sportsarmbånd den klart bedste løsning for med sådan et sidder den ikke og hopper, og efter to minutter har du glemt at du har den på. Så skal du have et par høretelefoner, og her kan du bare bruge dem som kom med sammen med din iPhone til at starte med.
Nu skal du så finde noget musik med god gang i. Noget med et højt beat der sørger for at holde dig på dupperne. Din krop vil nemlig helt automatisk tilpasse sin rytme efter beatet, så det gælder om at finde noget der er lige lidt hurtigere end det du løber lige nu. Så kommer du nemlig til at forbedre din tid – helt af dig selv.
Brug Endomomdo
Hvis du alligevel har din iPhone med ude at løbe bliver du simpelthen også nødt til at installere Endonomdo. Det er en dansk app der måler hvor hurtigt du løber og måler din løberute. Det er sådan set smart nok, og det er rigtig rart bagefter at kunne se hvor man har løbet og hvor hurtigt man har gjort det. Men det der er rigtig smart ved appen er at den løbende siger til dig hvor langt du har løbet og hvor hurtigt du har gjort det.
Det betyder at du kan sætte dig et mål, f.eks. at du skal være 5 minutter om at løbe hver kilometer, og så får du hver kilometer en opdatering på hvor hurtigt du har løbet. Så kan du se om du falder af på den midtvejs (det gør de fleste) og om du har brug for at sætte tempoet op igen. Endomondo er en app der skal installeres, og hvis ikke du er helt så skrap til det med apps kan du kigge inde på iPhoneluppen.dk hvor de har gode guides til den slags.
Intervalløb
Det sidste råd er det der nok giver allermest, og det er at du skal til at løbe intervalløb. Ifølge denne artikel fra DR er det nemlig den løbeform der er langt den mest effektive både når det kommer til at tabe sig, men især når det kommer til at forbedre sin løbetid.
Intervalløb er hvor du skiftevis løber meget hurtigt, faktisk spurter, og skiftevis løber normalt tempo. På den måde presser du nemlig din krop til det yderste, og det kan den godt lide, så den svarer ved at blive stærkere, hurtigere og bedre – og i langt højere grad end den var blevet hvis du bare havde løbet moderat tempo.